Gå videre til hovedindholdet

På banen

Ugen har været fuld af sol, søn, sommerstrik og fodboldbane-strikning :-)


Det er mandag og onsdag nu, at træningen står på. Og når solen skinner og man kan sidde ved sidelinien og følge ens egen lille fodboldstjerne, mens solen varmer og pindene former garnet - ja, så er det bare helt perfekt!

Mindste-manden knokler derudaf i 1½ time i træk, til sådan en træning. Her i en 10-minutters nærkamp, to mod to. Min fodboldstjerne er ham med den sorte hue, grønne vest over klubtrøjen, de bare knæ og yndlings-fodbold-strømperne :-)

Vi har haft en god uge. Mindste-manden og jeg. Trods de små slag hverdagen kan give, har ugen været mere end god. Vi har haft masser af sol. Og masser af tid sammen.

Det er ikke slemt at være Vesterbroer på en solskinsdag. Selvom dagen har været lang af arbejde og pligter,  så bliver alting godt, når dagen rammer eftermiddagen og man kan gå gennem den levende og smilende bydel med sin søn og snakke om løst og fast, til man når grønsværen. Hvor sporten og drømmene får frit løb..

Det er ikke slemt at være Vesterbroer på en solskinsaften, når man går tilbage fra banerne til hjemmet, i døgnets sidste solskin. Og lidt mere trætte end tidligere, snakker vi lidt mere om løst end om fast og begge glæder vi os til maden og familien, der venter derhjemme. Og isen som vi køber med fra kiosken hjem og som vi spiser lige før dagen går omkuld..  

Det er næsten luksus i overflod, at man oven på sådan en uge tilmed også får en weekend :-)

Kommentarer

  1. At samle på små gode stunder er skønt.

    SvarSlet
  2. Det lyder rigtig dejligt. God weekend.

    SvarSlet
  3. Skønt og dejligt er det :-) Er på pindene i dag. Først hjemme og siden i haven hos den dejligste veninde..

    SvarSlet
  4. Hej:O)Du kender ikke mig, men jeg nyder at læse din blog hver gang der er nyt. og jeg læser den via Charlott Kaaes blog. Hold fast jeg synes du er fantastisk:O) Jeg bor i Jylland, i en lille bitte by ude på landet, hvor stilheden indimellem larmer helt vildt. Så din blog når vidt omkring. Mine børn er store og klarer efterhånden næsten alting selv. Og når man kan se, at de kan selv og at de hviler i sig selv, så ved man at den tid man brugte sammen med dem som små,på samme måde som du beskriver, er uvurderlig og godt givet ud. Nærhed er vigtig, snak om løst og fast er vigtig:O)Jeg har også siddet til mangen en fodboldtræning og -kamp med to drenge, som nu er 15 og 19. Jeg blev bare så rørt af at læse din blog idag:O)
    mange hilsner fra Inge Gammelgaard

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Inge - 1.000 tak for dit indlæg :-) Jeg bliver både rørt og rigtig glad for dine ord.. Man tænker jo ikke rigtig over, hvem der mon læser med og hvad læserne tænker.. Man skriver jo på en måde til sig selv og så alligevel med bevidstheden om, at en hel masse læser med.. Det er det forunderlige ved at blogge. For jeg bliver overrasket (stadig), hver gang jeg bliver opmærksom på at der er mennesker, der følger med :-) Og det er dejligt :-) Tak igen..

      Slet
  5. Dejligt indlæg - mere er der vel ikke at sige ;O)
    Kun et spørgsmål - hvor er det mindste-manden spiller fodbold ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han spiller i Vestia, på Bavnehøj banerne (Vesterbro)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.