Gå videre til hovedindholdet

Kastanjen har forladt bydelen

Siden det for flere år siden blev annonceret, at Kastanjen på Enghave Plads måtte lade livet for Metro-byggeriet, har alle vi Vesterbro'ere frygtet dagen det ville ske.
Det blev i dag.

Det skulle have været i onsdags, men aktivister forhindrede det. Herefter blev det annonceret, at de ikke ville annoncere, hvornår fældningen ville finde sted.
Det blev så i morges ved 5-tiden.

Min mand vågnede af motorsavene, der blev sat i gang, og aktivisterne (der har siddet vagt siden onsdag), der skreg. Jeg sov fra det hele.

Måtte lige liste ned her for lidt siden, og se vores nye plads.
Den bliver aldrig det samme igen...


Protesten i onsdags, der forhindrede fældningen.. den dag..

Den nye Enghave Plads, med Istedgade på højre hånd 

Her ses stubben - alt hvad der står tilbage - med Istedgade i baggrunden.

Hvad er det med det træ? Jo - det er for mange af os på Vesterbro, måske især os ved Enghave Plads, symbolet på bydelen. Det er et gammelt smukt træ - nærmest så gammelt som bydelen selv - der udover symbolværdien, har været smuk for øjet, givet ly for regnen og bragt kastanjer til kvarterets børn..

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.